Guangzhou seværdigheder – 3 steder der er værd at besøge

Guangzhou seværdigheder – 3 steder der er værd at besøge

Guangzhou

Guangzhou er en fantastisk storby, hvor du kan opleve både moderne arkitektur og lækre shopping centre kombineret med gamle templer og smukke parker. Det er det bedste af begge verdener!

Guangzhou er både et økonomisk og forretningsmæssigt centrum, hvor du kan se en stor fremgang inden for handel, finans, og også turisme, men det stopper ikke fortiden og fremtiden i at forenes i denne fantastiske storby.

Værd at vide om Guangzhou

Guangzhou ligger ved Perlefloden i det sydlige Kina, og blev grundlagt omkring 221 før vor tidsregning; grundet dens ideelle placering lige op ad Perlefloden, også kendt under Zhuijang, er byen blevet et vigtigt centrum for international handel, hvilket netop er derfor det hurtigt blevet dette økonomiske og forretningsmæssige centrum, hvor du kan se utallige skyskrabere skyde op rundt i byen, og gader fyldt med handlende og folk der shopper.

Byen har ry for at have en høj luftforurening, men regeringen har gjort umådeligt meget for at forbedre forholdene gennem de seneste år; dette betyder at der er en forureningskontrol, og at undergrundsbanen er blevet kraftigt forberedt.

Det gamle Guangzhou var en meget pakket og befærdet by, der bestod af små snævre gader, men takket være et ihærdigt moderniseringsprogram i 1920’erne og 30’erne, blev brede gader bygget, moderne kloaksystemer introduceret og et utal af skønne parker blev skabt.

I takt med urbaniseringen, flyttede flere til byen, og det resulterede i at byen begyndte at vokse med hast, og sprede sig i alle retninger; især nord og syd. Centrummet kan dog stadig findes i de gamle bydele, tæt på floden.
Guangzhous undergrundsbane er en af de hurtigste måder at komme rundt på, og det vil derfor også være den nemmeste måde for dig og dine rejsekompagnoner at komme ud til de største seværdigheder.

Hvad du skal se i Guangzhou

Der er meget at se i Guangzhou, og uanset hvor lang listen er, vil det stadig ikke dække over alle de fantastiske seværdigheder, lækre kulinariske oplevelser, og mindeværdige ture.

En sejltur på Perlefloden

Hvis du er afsted med din partner, og I gerne vil ud opleve noget romantisk, eller hvis du bare gerne vil opleve en af de mest essentielle turistattraktioner, bør I tage på en sejltur på Perlefloden.

Det er en af de bedste oplevelser i Guangzhou om natten, og giver dig et helt nyt billede af byen, hvor du kan nyde det fantastiske natteliv og alle neonlysene, på bedste manér.

Traditionel morgen te med venner og familie

Det er en tradition for de lokale i Guangzhou at nyde morgen te, hvilket også er kendt som Yum Cha, med venner og familie. Det er især nydt af forældre og de ældre mennesker i byen, da det samler alle omkring bordet, og man sidder som familie og hygger sig.

Når du nu er i byen, er der ingen grund til at du ikke kan nyde en del af kulturen og prøve den utroligt lækre morgenmadstradition, der inkluderer te og dim sum.

Bestig Canton Tower

Canton Tower er det officielle vartegn for Guangzhou, og er derfor en af de seværdigheder du er nødt til at besøge når du er i byen; du kan heller ikke tage til Paris uden at besøge Eiffeltårnet.

Canton Tower er det højeste tårn i Kina, og strækker sig op over 600 meter.

Hvis du har mod på det og tør bestige tårnet, vil du få en fantastisk udsigt ud over byen, og hvis du er en adrenalinjunkie, vil du kunne glæde dig ved at opleve det højeste vertikale fri-fald i verdenen, hvor du kan få et 30 meter frit fald i en højde af 485 meter.

Lukket for kommentarer.

Proudly powered by WordPress | Theme: SpicePress by SpiceThemes

CVR DK-37 40 77 39