Helligdage er ofte forbundet med velfortjent fri fra arbejde, tid til familie og mulighed for at koble af fra hverdagens travlhed. Men hvad har du egentlig ret til, når kalenderen byder på en helligdag? Reglerne kan nemlig være mere komplicerede, end mange tror, og afhænger både af lovgivning, overenskomster og individuelle aftaler på arbejdspladsen.

I denne artikel guider vi dig igennem de vigtigste regler og rettigheder i forbindelse med helligdage på det danske arbejdsmarked. Vi ser nærmere på, hvad loven siger, hvordan overenskomster kan give dig særlige rettigheder, og hvad du skal være opmærksom på, hvis du arbejder i en branche med særlige forhold. Derudover belyser vi, hvordan religiøse og kulturelle hensyn håndteres på arbejdspladsen, og vi kaster et blik på de aktuelle debatter om fremtidens helligdage.

Uanset om du er lønmodtager, arbejdsgiver eller bare nysgerrig på dine rettigheder, får du her et overblik over, hvad du kan forvente – og hvad du bør være opmærksom på – når det gælder helligdage og arbejdsliv.

• Her finder du mere information om Hvornår er Mortens Aften.

Helligdage i Danmark: Hvad siger loven?

I Danmark er det fastlagt ved lov, hvilke dage der regnes som officielle helligdage. Disse omfatter blandt andet nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag, Kristi himmelfartsdag, pinsedag, 2. pinsedag, juledag og 2. juledag. Grundlovsdag og store bededag har en særlig status, hvoraf sidstnævnte fra 2024 ikke længere regnes som en helligdag.

Ifølge lovgivningen skal visse virksomheder, såsom offentlige institutioner, holde lukket på helligdage, men der er ikke en generel lov, der giver alle lønmodtagere ret til fri på disse dage.

Det betyder, at retten til fri på helligdage ofte afhænger af, hvad der står i ens kontrakt eller eventuelle overenskomster. Arbejdsgivere kan derfor i udgangspunktet kræve, at medarbejdere arbejder på helligdage, medmindre andet er aftalt. Det er dog almindeligt, at mange private og offentlige arbejdspladser følger de officielle helligdagsregler, men det er altså ikke et lovkrav for alle.

Overenskomster og individuelle aftaler

Når det kommer til helligdage på arbejdsmarkedet, spiller både overenskomster og individuelle aftaler en central rolle for, hvilke rettigheder og vilkår der gælder for den enkelte medarbejder. Mange lønmodtagere er dækket af en overenskomst, der typisk fastsætter regler for frihed, løn og eventuelle tillæg på helligdage.

Disse aftaler kan variere alt efter branche og fagforening, og det er derfor vigtigt at kende netop den overenskomst, der gælder på ens arbejdsplads. For ansatte, som ikke er omfattet af en overenskomst, afhænger rettighederne i stedet af den individuelle ansættelseskontrakt.

Her kan der være aftalt særlige vilkår om frihed eller betaling på helligdage, men det er ikke givet på forhånd. Det understreger vigtigheden af at gennemgå sin kontrakt og eventuelt tage en dialog med arbejdsgiveren, hvis der er tvivl om reglerne. Samlet set er det altså aftalegrundlaget – enten kollektivt eller individuelt – der afgør, hvordan helligdage håndteres i praksis.

Løn og tillæg på helligdage

Når det kommer til løn og tillæg på helligdage, afhænger dine rettigheder i høj grad af, om du er ansat under en overenskomst, og hvilken type arbejde du udfører. For mange lønmodtagere betyder en helligdag, at de har fri med fuld løn, hvis helligdagen falder på en almindelig arbejdsdag.

Men hvis du skal arbejde på en helligdag, har du ofte ret til et særligt tillæg – det såkaldte helligdagstillæg. Størrelsen af dette tillæg varierer afhængigt af overenskomst og branche, men det kan eksempelvis være 100 procent oven i din normale timeløn.

For ansatte uden overenskomst er der ingen lovbestemt ret til ekstra betaling for arbejde på helligdage, og her afhænger vilkårene af din individuelle kontrakt. Det er derfor vigtigt at undersøge din overenskomst eller din kontrakt for at vide, hvilke regler der gælder for dig, når det handler om løn og tillæg på helligdage.

Religiøse og kulturelle hensyn på arbejdspladsen

På mange danske arbejdspladser bliver der i stigende grad taget hensyn til medarbejderes forskellige religiøse og kulturelle baggrunde. Selvom de officielle helligdage i Danmark hovedsageligt har kristen oprindelse, kan ansatte have behov for fri i forbindelse med andre religiøse højtider, såsom Eid, Yom Kippur eller kinesisk nytår.

Ifølge lovgivningen har medarbejdere ikke automatisk ret til frihed på sådanne dage, men mange arbejdsgivere vælger at imødekomme ønsker om frihed, enten gennem afspadsering, brug af feriedage eller særlige aftaler.

Det kan være en god idé at tage dialogen i god tid med sin arbejdsgiver, hvis man har særlige ønsker i forbindelse med religiøse eller kulturelle markeringer. På nogle arbejdspladser indgår hensynet til mangfoldighed som en del af virksomhedens personalepolitik, hvor man forsøger at skabe rummelige rammer, så alle medarbejdere føler sig respekteret og inkluderet.

Helligdage i forskellige brancher

Helligdage håndteres forskelligt afhængigt af, hvilken branche man arbejder i. I butik og detailhandel er det almindeligt, at medarbejdere må arbejde på helligdage, ofte med særlige tillæg for arbejdstimerne. I sundhedssektoren og transportbranchen er det ligeledes nødvendigt at opretholde driften på helligdage, hvilket betyder, at mange ansatte møder ind som normalt – også her gælder ofte tillæg eller særlige aftaler.

I det offentlige og på kontorarbejdspladser er det derimod mere udbredt, at medarbejderne har fri på de officielle helligdage, med mindre andet er aftalt.

Inden for industrien og produktionsvirksomheder kan der være forskel på, om produktionen stopper helt, eller om der arbejdes i skiftehold, hvor nogle derfor også arbejder på helligdage. Det er derfor væsentligt at kende de specifikke regler og aftaler, der gælder i netop ens egen branche, da rettigheder og praksis kan variere betydeligt.

Fremtidens helligdage – debat og tendenser

Debatten om fremtidens helligdage er de seneste år blevet mere intens, i takt med at samfundet udvikler sig, og arbejdsmarkedet bliver stadig mere mangfoldigt. Flere politiske forslag om at afskaffe eller flytte bestemte helligdage, som fx Store Bededag, har været på dagsordenen, og diskussionen om balancen mellem arbejdsfrihed, produktivitet og kulturel arv fylder meget.

• Her kan du læse mere om Store Bededag 2026.

Samtidig stiller det øgede fokus på inklusion og religiøs mangfoldighed krav om at se på, om de eksisterende helligdage afspejler befolkningens sammensætning i dag.

Nogle ønsker mere fleksible ordninger, hvor medarbejdere kan vælge egne fridage ud fra religiøse eller personlige hensyn, mens andre mener, at fælles nationale fridage styrker sammenholdet. Tendenser peger på, at fremtidens regler om helligdage kan blive mere individualiserede og tilpasset både virksomheders og medarbejderes behov, men det vil kræve politiske prioriteringer og bred dialog mellem arbejdsmarkedets parter.